Få kaffe med erhvervschefen

27. januar 2020 - Anonym (ikke efterprøvet)

Få kaffe med erhvervschefen

Som noget nyt er Svendborg Kommunes Erhvervschef med til Bizz Cafe hver den første tirsdag i måneden.

Hver måned kan du få gode (og gratis) råd af vores Bizzere - et netværk af frivillige professionelle rådgivere inden for blandt andet jura, revision, virksomhedsudvikling og sociale medier.
Lige meget om du er iværksætter eller etableret virksomhed (og uanset, hvilken branche du er inden for), så kan du få råd af vores rådgivernetværk.

Som noget nyt er Svendborg Kommunes erhvervschef Søren Bach-Hansen, også med.

Søren skrev selv på LinkedIn:

"Morgenkaffe med erhvervschefen" er blevet til "Eftermiddagskaffe med erhvervschefen"

I eftermiddag tirsdag d. 7. januar 2020 15-17:00 holder jeg årets første "Eftermiddagskaffe med erhvervschefen" hvor du kan møde mig ved at droppe in i caféen på Fremtidsfabrikken på Jessens Mole 11.

Jeg har valgt at flytte mine morgenkaffearrangementer til første tirsdag hver måned og afvikles samtidigt med Fremtidfabrikkens Bizzcafé.

Så har du noget på hjerte eller er du blot nysgerrig på hvad Bizzcafé er for noget, er du meget velkommen. #svendborgerhverv"

Næste Bizzcafe er d. 4. februar. Vi håber at du kommer herned.